Danseriet
Céilí, step og sean-nós-dans
De tre grene af irsk dans, du kan møde til et middagsshow, fra céilí'ens gruppefigurer til den improviserede, lavtliggende sean-nós.
Vælg en aften ved Liffey ↗Hurtigt svar
Irsk dans har tre hovedgrene. Céilí-danse er gruppedanse bygget op omkring figurer og formationer med enkel fodteknik. Stepdans er den solistiske optrædelsesstil med en ubevægelig overkrop og hurtige, præcise fødder, gjort berømt på scenen fra 1994. Sean-nós er den ældre, improviserede solostil, der danses lavt mod jorden med afslappede arme. Et middagsshow sætter som regel stepdansere på scenen og slutter med en céilí for publikum.
Céilí: dans som gruppe
Céilí-danse er Irlands sociale gruppedanse. De danses af alt fra to til seksten personer, og interessen ligger i figurerne og formationerne snarere end i fint fodarbejde: rækker, der vender mod hinanden, runde danse, lange danse og quadrille-lignende kvadrater. Mange blev genoplivet under den gæliske vækkelse i begyndelsen af det tyvende århundrede og senere kodificeret, og omkring tredive af dem danner grundlaget for at uddanne céilí-danselærere. Til en social céilí vælges de letteste danse, så en nybegynder kan følge med, mens en erfaren danser kalder trinene.
Steptrans: scenestilen
Stepdans er den stil, de fleste besøgende forestiller sig: overkroppen holdes stille og ret, fødderne bevæger sig hurtigt og præcist, ofte på fodballerne. Stilen opdeles efter fodtøj. Blødsål-danse omfatter reel og slip jig; hårdsål-danse som hornpipe og treble jig tilføjer skoens klapren som percussion. Stilen blev standardiseret til konkurrence af Irish Dancing Commission, oprettet i 1929, og nåede et globalt publikum, efter at et irsk danseindslag ved Eurovision Song Contest i 1994 voksede til et turnerende sceneshow.
Hvorfor armene holdes stille
En historie bag den berømte stilhed går tilbage til de rejsende danseinstruktører, der underviste over hele Irland i det attende og tidlige nittende århundrede. Lokalerne var små, så dansene blev ofte fremført på bordplader eller endda tøndetopper, hvilket ikke levnede plads til store armsving eller bevægelse hen over gulvet. Wikipedia forbinder disse trange scener med de tidlige stiles arme holdt langs siden. Moderne scenedansere bruger ofte armene mere frit, men konkurrencereglerne kræver stadig, at de holdes nede.
Sean-nós: den gamle stil
Sean-nós betyder 'gammel stil', og navnet dækker både en måde at synge på og en måde at danse på. Som dans er det en solistform: lavt mod gulvet, improviseret snarere end koreograferet, med armene svingende løst og fødderne hamrende den betonede takt i melodien ud, et trin kendt som batter. Der er ingen fast kostume og ingen påkrævet kropsholdning ud over at stå nogenlunde ret. Danserne skiftes ofte til at tage turen og spiller på hinandens energi, hvilket gør det tættere på en samtale end på en rutine.
Brush dance
Danserne ved Bachelors Walk-showet har brush dance med i deres sæt. Den beskrives som en mere specialiseret form for sean-nós-dans, så forvent noget i den friere, improviserede ånd fra den gamle stil snarere end en indøvet række stepdansere. Præcis hvordan den iscenesættes, er op til udøverne på aftenen. Som en gren af sean-nós hører den til traditionen med personlige, improviserede trin danset tæt på gulvet frem for konkurrencestepdansens høje spark.
Set dancing, céilí'ens fætter
Set dancing er den anden sociale tradition, du måske hører om. Den danses primært for fornøjelsens skyld frem for konkurrence, og den låner noget af stepdansens indviklede fodarbejde, hvilket får den til at se travlere ud end céilí-dans for en udenforstående. Irsk gruppedans som helhed står i gæld til den franske quadrille, som påvirkede den stærkt i slutningen af det attende århundrede. Det er usandsynligt, at du bliver undervist i et helt set ved et middagsshow, men hvis du nyder céilí, er set dancing det næste, du skal se efter.
Kilder